Aflyst fly

Det er desværre ikke unormalt at fly bliver aflyst, og at være strandet i en lufthavn, er ikke et ukendt scenarie for os. Hvis du har oplevet en aflysning, kan du være berettiget til at få kompensation jævnfør Europa-Parlamentet og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004.

Når du oplever et aflyst fly, skal flyselskabet booke dig til en anden rejse, det er deres ansvar at få dig hjem hurtigst muligt, og alle eventuelle udgifter, som du oplever, skal flyselskabet dække. Hvis det kræver en overnatning, er det også flyselskabets ansvar at dække dit hotelophold, så aflysningen ikke har en meromkostning for dig. Udover forplejning og hotel, så skal flyselskabet også tilbyde dig to opkald, e-mails eller anden mulighed for kontakt.

Dette gælder hvis du flyver indenfor EU, Norge, Island og Schweitz, med et selskab der har base i EU, dit afrejseland er et land i EU eller førnævnte lande, eller hvis flyselskabet har en EU-licens.

Udfyld formularen herunder med så meget information som muligt. Påkrævede felter er markeret med *.
Vi vil gøre vores absolut bedste for at vende tilbage til dig inden for 24 timer.

Når man skal udregne kompensationen, skelner man imellem 3 scenarier sat af EF 261/2004.

Hvis dit fly bliver aflyst med under 7 dage til afrejse, eller mens du er i lufthavnen, så er du berettiget til erstatning, hvis du ender ud med 3 timers forsinkelse.

Hvis dit fly bliver aflyst mellem 7 og 14 dage før afrejsen, så kan du være berettiget til erstatning, hvis forsinkelsen er mere end 4 timer.

Hvis flyet bliver aflyst 14 dage før afrejse, eller tidligere, er der ingen krav på kompensation, men du skal tilbydes en anden billet eller refusion af din billet.

 

Ved flyaflysninger skelner man også mellem grundene til aflysningen. Hvis aflysningen sker, af det der går under ekstraordinære omstændigheder, er der ingen krav på erstatning. Det er dog flyselskabet der står med bevisbyrden, og skal kunne bevise at deres aflysning sker grundet ekstraordinære omstændigheder, og at de derfor har aflyst.

Ved ekstraordinære omstændigheder, er der af EF 261/2004 sat forskellige scenarier for, hvornår der er tale om ekstra ordinære forhold, og dette omtaler man som force majeure.

Under dette er er disse ekstraordinære forhold nævnt

- Ekstreme vejrforhold

- Politiske optøjer eller protester

- Terror

- Ulovlig arbejdsnedlægning

- Strejker - her gælder Wildcat strejker dog ikke, da de ikke tilfalder ekstraordinære omstændigheder

- Skjulte produktionsfejl

- Sygdom hos personalet

- Bird Strikes, hvor flyet rammer ind i problemer med fugle

- ATC-restriktioner, betyder at Air Traffic Control laver restriktioner som luftfartsselskaberne kan henvise til, når luftfartsselskabet i øvrigt har truffet alle rimelige forholdsregler.

Uanset hvordan du oplever din aflysning, skal flyselskabet gøre alt for at sikre din hjemkomst og at aflysningen ikke kommer til at have ekstra udgifter for dig. Hvis du har oplevet at flyselskabet ikke selv tilbyder at dække dine udgifter, husk da at gem alle dine kvitteringer, så kan vi fra Flycancel hjælpe med at søge de penge. Husk derfor hvis du selv skal lægge penge ud at holde udgifterne på et forsvarligt niveau og at gemme alle kvitteringer.