Flyrettigheder ved terror

Når en flyforsinkelse eller aflysning skyldes terrortrusler eller et terrorangreb er du som passager ikke berettiget til økonomisk kompensation. Normalvis har man som passager kun ret til erstatning hvis flyselskabet kan tillægges årsagen til forsinkelsen. I tilfælde af uvejr, terror eller arbejdsstrejke kan flyselskabet IKKE tillægges ansvaret.

Guide: Flyrettigheder ved terror

  • Du har ikke krav på kompensation ved terror, da terror ses som en ekstraordinær omstændighed, som flyselskabet ikke har kontrol over.
  • Kontakt rejsebureauet og/eller flyselskabet hurtigst muligst for at høre hvordan du er stillet og hvor hurtigt du kan komme hjem.
  • Du kan få din billet ombyttet til den næste mulige afgang med enten det samme flyselskab eller et andet. Du kan også vælge at få dine penge retur.
  • Efter 2 timers har du krav på mad og drikke samt gratis internetadgang og telefonopkald. Du har desuden ret til hotelovernatning, hvis forsinkelsen kræver overnatning.
  • Hvis du ikke får tilbudt mad, drikke eller hotelophold, og du tilmed selv betaler for disse så husk og gem dine kvitteringer - så sørger vi for at få dine udgifter refunderet.
  • Selvom dit fly er aflyst, er du stadig forpligtiget til at møde op i lufthavnen inden den planlagte afgang, medmindre flyselskabet har meddelt andet på skrift.
  • Ved rejser til lande med højere risiko for terrorhandlinger bør man holde sig på sikker afstand fra politiske forsamlinger og demonstrationer. Så vidt muligt bør man også undgå eller minimere opholdet på steder, hvor mange mennesker samles.

Undenrigsministeriets rejsevejledning

Vi henviser rejsende til Udenrigsministeriets rejsevejledning, som løbende opdateres. Vi anbefaler at læse rejsevejledningen for det land, som du ønsker at besøge, men det er dit eget ansvar at forholde dig til oplysningerne i rejsevejledningen og i andre kilder (eksempelvis rejsevejledninger fra andre landes udenrigsministerier). Udenrigsministeriets rejsevejledninger er kun vejledende, og det er ene og alene din beslutning om du ønsker at følge denne eller ej.

Er du i tvivl om om dine flyrettigheder ved terror, er du altid velkommen til at kontakte Flycancel.